Klubben blev startet
ved en stiftende generalforsamling den 28. oktober 1978 på
Roskilde Tekniske Skole.
Der var inviteret 120
ejere af Polar Campingvogne, heraf var ca. 40 mødt op og
yderligere 20 havde vist interesse men var forhindret.
Formålet med klubbens
aktiviteter skulle være:
- Instruktionsaftner
med forskellige former for
vedligeholdelse
- Ture samt stævner på campingpladser
- Selskabsaftner i vinterhalvåret
Til Klubbens første
formand valgte man Hans Christensen, Roskilde fra 1978 –
1980.
Kontingentet i 1978 var
kr. 50,00 pr. år for aktive medlemmer og kr. 25,00 pr. år
for pensionister og passive medlemmer.
I dag er det kr. 150,00
pr. år. Fra 2003 optages der ikke længere passive medlemmer.
Klubben fik navnet ”Polarklubben i Danmark”. I 1979 blev
der i Jylland oprettet en Polarklub, hvorfor man i 1982
ændrede navnet til ”Polarklubben i Danmark Øst”. I 2003 fik
klubben det nuværende navn POLAR KLUB ØST - DANMARK .
I 1994 skrev Carsten og
Birgit Dalstrand 2 flagsange som synges ved standerhejsning
og standerstrygning. I 1998 omskrev Kirsten og Lars
Hansen flagsangen til standerhejsning og i 1995 udkom
en sangbog med masser af gode sange især om camping.
I 1988 udkom det første
”brevblad” til erstatning for ”amatøragtige fotokopier” og
1995 udkom Polar-Nyt for første gang som et rigtig blad med
annoncer og det hele. Fra 2004 udkommer bladet 4 gange om
året.
Hjemmesiden oprettes i 2001. I 2004
relanceres den under adressen
www.polarklub-oest.dk
og i 2009 får den et nyt udseende.
I Sverige 1988 nævnes
det et Polartræf træf med deltagelse af flere lande
heriblandt Danmark, Norge, Sverige, England og Holland.
Dette var også året da begrebet Stævnevært, som er den
ansvarlige/arrangør for stævnet/træffet, indførtes. Året
efter var det Polar Klubben i Danmark SYD der arrangerede
nordisk træf i Skørping.
Polar klub Øst var for
første gang vært ved et internationalt stævne i 2001 i
Roskilde.
I 1994 kom der for
alvor gang i salget af trøjer, flag, muleposer og kasketter
alt sammen med klubbens logo. Klubben sælger også i dag
muleposer, håndklæder, glas, dækkeservietter o.s.v.
I 2000 starter salget
af bjørne til montering på Tv-antennen, disse er forsynet
med lys så Polar'en nu kan findes i mørke. Bjørne i rustfri
stål sælges nu til montering på f.eks. bilens kølergitter så
vi kan kende hinanden på landevejen også uden Polar'en.
Klubben nuværende logo
er fra 1998.
I 2003 blev der trykt
et jubilæumsmærke i anledning af klubbens 25 års jubilæum.
Klubbens
formænd gennem årene:
|
1978 -1980 Hans Christensen
1980 - 1983 Ib Osborn
1983 - 1984 Lone Nielsen
1984 - 1988 Finn Garel
1988 - 1993 Ole West
1993 - 1997 Carsten Dalstrand
1997 - 2003 Bernard Jensen
2003 - 2006 Hans Døssing
2006 - 2010 John Hjort
2010- Niels Madsen
|
